Bbq flæskesteg.

En flæskesteg er egentlig et ret neutralt stykke kød og det gør sig rigtig godt med røg, krydderier og ost.

Denne steg er en helt gemen billig en fra netto, som er blevet afsværet og skåret ud til en plade. Herefter blev den smurt med en marinade der består af bbq rub (her er det Ankerkraut), chilisauce (fra min lokale grønthandler) og bbq sauce (blues hog competition). Fyldt med bronzefennikel fra haven og et stykke revet Manchego.

Efter snøring blev den smurt med den resterende bbq sauce og grillet ved indirekte varme 135 grader med lidt æblerøg i ca 3 timer.

Den blev serveret med en tomatsalat med en masse krydderurter samt friskbagte surdejsboller af Ølandshvede og Manitoba.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *